Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet en øreprop, der kan monitorere søvn ned til mindste detalje. Planen er, at den danske astronaut Andreas Mogensen skal teste udstyret under den kommende rummission. Men potentialet i udstyret er mere jordbunden, end det lyder til. Flere patientgrupper kan formentlig se frem til at blive behandlet med ørepropperne i fremtiden.
Af Rasmus Enevoldsen Andreasen og Anne Poulsen
Adjunkt ved Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet Kaare Mikkelsen har været med til at udvikle nogle ørepropper, der kan monitorere søvn ned til mindste detalje. De kan komme til at revolutionere behandlingen for flere patientgrupper. Men først skal de med Andreas Mogensen i rummet. Foto: Anne Poulsen
Dét, der umiddelbart lyder som en klassisk bar-joke, kan snart blive virkelighed.
For hvad har en astronaut, en kronisk smertepatient og et barn, der tisser i sengen, til fælles?
Umiddelbart intet, tænker du nok – og i skrivende stund har du ret.
Men engang i nær fremtid er svaret formentlig et andet.
Center for Øre-EEG ved Aarhus Universitet har nemlig udviklet en øreprop, der kan monitorere søvn ned til mindste detalje.
Det kan komme til at spille en stor rolle i fremtidens behandling af blandt andre kroniske smertepatienter. Men det er tilmed godt nyt for dig, der interesserer sig for den kommende, internationale rummission.
Planen er nemlig, at ørepropperne skal akkompagnere NASA og danske Andreas Mogensens i rummet.
En gamechanger for patienter
Før turen går til det ydre rum, skal vi forbi Preben Kidmose – idemanden bag det forskningsprojekt, der for tiden sigter efter helt nye højder.
Det hele startede nemlig, da han i 2012 kom til Aarhus Universitet med ambitionen om at udvikle øre-EEG. En ambition, der udsprang af en lyst til at forbedre og innovere.
Har du søvnproblemer i dag, bliver du med al sandsynlighed henvist til en søvnspecialist, der ved hjælp fra en søvnhat vil forsøge at komme dit problem nærmere.
Forestiller du dig en tætsiddende badehætte forbundet til et hav af elektroder, er du ikke langt fra det virkelige billede.
Selvom søvnhatten er det hidtil bedste instrument til at monitorere søvn, kan man ikke modsige sig dens indlysende udfordringer.
“Den virker, men den er bestemt ikke rar at sove med, og det kræver typisk hjælp fra en professionel at montere den korrekt. Det gør, at det ikke er realistisk at monitorere regelmæssigt – hverken hos raske eller syge mennesker,” fortæller adjunkt ved Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet Kaare Mikkelsen.
Yderligere er det heller ikke fordi, at man ligefrem kan kategorisere hatten som lukrativ.
Faktisk koster det samfundet et sted mellem 3000-5000 kr. for hver nat en patient overnatter med den, hvoraf meget af omkostningen er forbundet med, at en søvnspecialist skal løbe alle dataene igennem bagefter.
Alene af den grund overnatter patienten ofte kun med hatten en enkelt nat eller to. Og det er her, ørepropperne for alvor kan revolutionere fremtidens søvnbehandling.
De er nemlig udviklet med det sigte at genere patienten mindst muligt – og for én enkelt nats pris med søvnhatten kan patienten formentlig bruge ørepropperne i op mod flere uger.
“Det kan betyde noget for hele processen i et søvnforløb. Hvis man har et større barn, der tisser i sengen, vil man formentlig gerne kende grunden dertil. Men det er ikke nødvendigvis hver nat, at barnet tisser i sengen, men nærmere to nætter om ugen. Derfor er det ikke sikkert, at man med søvnhatten havde ramt den nat, og derfor giver det god mening at kunne monitorere over en længere periode,” siger han.
Kaare Mikkelsen understreger, at de hidtidige beregninger viser, at ørepropperne kan monitorere med samme præcision som søvnhatten.
Indtil nu er det kun raske mennesker, der har sovet med ørepropperne, men snart skal de afprøves hos det segment, der er interessant for søvnspecialisterne og forskerne – nemlig de syge patienter.
Til venstre ses en klassisk søvnhat. Den er det hidtil bedste middel til at monitorere søvn. Men ved Aarhus Universitet arbejder man for at minimere apparatet. Til højre ses en øreprop, der kan det samme. Foto: Anne Poulsen
Gammel teknologi i nye klæder
Ledningerne snor sig i loftet som lianer i en jungle. Med deres mange farver og uregerlige udtryk bryder de med den kliniske kulisse, som det kolde ovenlys kaster over det lille lokale.
Ved bordene bobler og syder det fra indersiden af et stort metal-glas, mens en hær af paphoveder med elektroder har indtaget reolarrangementet.
Det er, hvad det ligner. Indersiden af det, som de fleste af os kun stifter bekendtskab med i film. Et laboratorie.
Det er tilmed her, hvor de første EEG-ørepropper blev til.
Mens Kaare Mikkelsen fumler med et par 3D-printede eksemplarer, forklarer han, at forskergruppen snarere har videreudviklet den dybe tallerken end opfundet den.
“Teknologien EEG er nemlig utrolig gammel,” siger han og peger demonstrativt over mod EEG i dens oprindelige form – en stol forbundet med et virvar af ledninger.
Projektet, der har hentet inspiration i høreapparats-verden, har derfor arbejdet for at minimere apparatets størrelse.
“Tanken var, at hvis vi kunne lave et mindre, mere behageligt og brugervenligt apparat, kunne vi monitorere gennem 30 nætter. Det ville give et mere præcist billede af, hvordan en given person rent faktisk sover”, siger Kaare Mikkelsen.
Forventningen er, at ørepropperne skal kunne hjælpe alle typer søvnpatienter, kronisk syge og folk med livsstilssygdomme som stress eller depression.
Men ambitionen er ligeledes, at ørepropperne skal hjælpe psykiatere til at understøtte samtaler med deres patienter med data, der relaterer sig til deres søvn. Det kan ifølge Kaare Mikkelsen med stor sandsynlighed være med til at reducere tilbagefald.
Mod det uendelige univers
Fordelene er angiveligt mange. Men som forsker skal man tænke større. Større, vildere og have det lange lys spændt for. Hvad kan det her betyde i yderste tilfælde?
Løber du tør for jordnære ideer, kan du altid kigge mod stjernerne.
Og det gjorde folkene bag EEG-ørepropperne.
Bogstavelig talt.
For Kaare Mikkelsen begyndte ideen at spire, da han i forskningsøjemed besøgte NASA’s berygtede Space Center i Florida.
“I forsker-regi har man altid interesseret sig for astronauters søvn, og hvordan den ændrer sig i rummet, og derfor synes vi, at øre-EEG var oplagt at sende i rummet,” siger han.
Det affødte projektet, der i dag bedst kendes som “Sleep in Orbit”, og som formentlig skal sende de første ørepropper, der kan monitorere søvn, i rummet.
“Vi vil gerne vise, at der er en værdi i at monitorere flere nætter ad gangen. Dels for at se, hvordan data ændrer sig over tid. Vi skal gerne monitorere Andreas Mogensen inden, under og efter missionen for at undersøge om søvnen ændrer sig, efter at han har været vægtløs i en længere periode,” siger Kaare Mikkelsen.
Adspurgt, hvad det betyder for ham, at deres udstyr snart skal en tur i rummet, svarer han:
“Det jo bare fedt at sige, at man laver neuroscience i rummet.”
Hvad forskergruppen dog ikke havde forudset, var de mange udfordringer som ideen fra solskinsstaten førte med sig. Ikke overraskende kan du ikke finde NASA’s kontaktoplysninger online, og det blev allerede tidligt i processen en hæmsko for de danske drømme. Dog blev de af uofficielle kanaler fortalt, at der var en mission under opsejling, og det priser de sig lykkelige for den dag i dag.
“Havde vi ikke haft en national indgang, var vi aldrig kommet med,” siger Kaare Mikkelsen.
Hver en sten skal vendes
Vil du være astronaut, har du din sag for. Listen med krav til din psyke, form, finmotorik og uddannelse er lang.
Det samme gælder angiveligt for det udstyr, du vil have sendt med.
For forskerne fra Aarhus Universitet har det betydet, at NASA og ESA har vendt hver en sten, der har relateret sig til ørepropperne. Og selvom Kaare Mikkelsen godt vidste, det ikke ville blive nemt, har de skullet redegøre for forhold, han aldrig havde forestillet sig.
“For det første er det ikke tilladt at tage genopladelige batterier med i rummet, hvorfor vi var nødt til at lave en ny optager, der fungerer med AA-batterier. Derudover har vi skulle redegøre for, hvor meget udstyret lyste – i tilfælde strømsvigt skal astronauterne nemlig ikke forstyrres af unødvendige objekter. Derfor har vi designet en helt ny boks,” fortæller Kaare Mikkelsen og hiver en lille, minimalistisk aluminiumsboks frem.
Arbejdsgruppen bag øre-EEG har skullet tænke nyt for at få en plads ombord i Andreas Mogensens rumraket. Blandt andet har de skullet udvikle en ny boks, der kunne erstatte den gamle. Det kom der en sølv aluminiumsboks ud af – den har erstattet sin større sidemakker, som ses på billedet. Foto: Anne Poulsen
I en butik nær dig
Boksen, som skal med Andreas Mogensen i rummet, finder du nok næppe i din lokale sportsforretning, men du kan med stor sandsynlighed erhverve dig et smartur, der kan tracke din søvn.
Alternativt er et hav af apps med samme egenskab kun et klik væk i App Store.
Begge dele er dog forbundet med en del usikkerhed.
“Dét, en app eller et smartur kan fortælle dig, er, om du ligger stille og ikke hvordan, du sover,” fortæller Kaare Mikkelsen.
Derfor ser han et stort potentiale i, at Øre-EEG kan blive det fremtidige og foretrukne søvnapparat for privatpersoner.
Men først skal den endnu engang i skrumpe-maskinen.
“Vi kommer nok til at ende med noget, hvor der kun er en wire med et batteri i bagved hovedet, der sender data til en lille boks eller til din mobiltelefon,” siger Kaare Mikkelsen.